Rhododendron keiskei var. keiskei

Beskrivelse med 20 fotos. Foto: Finn Bertelsen. En forholdsvis lav, stedsegrøn busk. Fuldt hårdfør i haven. Unge skud spredt skællede, lys grønne. Bladstilk med eller uden vinger, spredt skællede, med eller uden fin behåring og med spredte børster, til 10 mm. Bladplade lancetformet, elliptisk eller sjældendt omvendt ægformet, aromatisk til 8 cm. Bladspids spids til afrundet, med brod. Bladbasis but. Bladoverside spredt skællet, fint håret specielt langs midterribben, olivengrøn. Skæl brune og gyldne, 2-7 x diam. i indbyrdes afstrand, 180-240 my. Bladunderside skællet, lys olivengrøn. Skæl brune,1-3 x diam. i indbyrdes afstand, 210-290 my. Blomsterknop bredt spindelformet, med mørke skælpletter på dækskæl. Blomsterstand med 2-3 (5) blomster. Blomsterstilk og bæger med klare skæl. Bæger 5 fliget, lille, skællet, med små bredt afrundede flige. Krone 5 lappet, bredt tragtformet, spejlsymmetrisk, bleggul, med grønne eller brunlige pletter, med få spredte skæl på ydersidens nedre del. Inderside glat. Frugtknude kegleformet, tæt skællet, med 5 kamre. Støvdragere, 10, ulige lange, basalt fint hårede. Griffel basalt håret,i øvrigt glat, med opadvendt, let opsvulmet, gulligt støvfangt. Griffel og støvdragere rager længere frem end kronens munding. Kapsel cylindrisk, riflet, skællet, til 13 mm. Frø med små svævevedhæng, 1,1-1,2 mm. Hjemmehørende ( var. keiskei) i Japan, S Honshu i nord til Kyushu i syd, iflg. Pearson, R., 1978. Jour. Am. Rh. Soc. Vol. 32,2.