Havens navn

Navnet er kinesisk og betyder Kærlighedens Have – på pinyin skrives det Ai Xin Hua Yuan. Vi fandt et lignende navn på en sten i en park i den kinesiske Sichuan provins og lod os straks inspirere. Haven er blevet til i kærlighed til naturens rige plante- og dyreliv, som vi har mødt det på vore rejser i Østen og i taknemmelig for den gæstfrihed fra de lokale folk, vi altid er blevet mødt med i de kinesiske provinser. Det daglige liv i haven er en livsforlængende glæde og udfordring til fantasi og påhitsomhed. Vi prøver at dele denne glæde med havens gæster og håber at vi fremover kan fornøje endnu flere besøgende med naturens små vidundere.