Rhododendron websterianum
Beskrivelse med 18 fotos. Foto: Finn Bertelsen. Lav, tætgrenet, stedsegrøn busk. Nye skud oprette, skællede, brunlige. Bladstilk skællet, til 4 mm. Bladplade ægformet, lancet eller aflang, læderagtig, aromatisk, til 16 mm. Bladspids spids til but, uden brod. Bladbasis afrundet kileformet. Bladoverside sølvagtig grågrøn, tæt skællet af farveløse skæl, der rører eller overlapper hinanden. Bladunderside lys beige, tæt skællet af rørende eller overlappende, ret ensartede, gyldne skæl. Skældiameter 170-240 my. Blomsterstand endestillet, med 1-(2) blomster. Blomsterstilk skællet, < 2mm. Bæger til dels omsluttende de unge kapsler, med bredt tungeformede, irregulære flige. Flige centralt skællede, med farvet (blålig eller brun) ydre zone, med randhår, 3,5-5,5 mm. Kronens farve og form ukendt. Støvdragere 10, basalt fint hårede. Griffel lige, nederst skællet eller glat, 14-18 mm. Kapsel bred cylindrisk til let konisk, riflet, tæt skællet, med 5 kamre. Frø uden vinger og med diminutive svævevedhæng, 0,9-1,3 mm. Oprindelseslokaliteter: FB31-2018 Xiangcheng County øst, Sichuan, 4600 m; FB34-2018 Litang County sydvest, Sichuan 4390 m. Hjemmehørende i NV Sichuan, Kina, ved 3200-4900 m iflg. Flora of China