Rhododendron viscosum

Beskrivelse med 15 fotos. Foto: Finn Bertelsen. Spinkelt bygget, løvfældende busk. Danner udløbere. Unge skud grønne, senere brunlige, med liggende børster. Bladstilk med liggende børster, til 3 mm. Bladplade omvendt ægformet til omvendt lancetformet, papiragtig, til 7 cm. Bladspids afrundet til but, med brod. Bladbasis kileformet. Bladoverside mellemgrøn, glat, men dog fint håret på midterribben. Bladundersidelys grøn, glat, men med liggende børster langs midterribbe og bladrand. Blomsterknop tenformet. Knopskæl fint randhårede, med markant brod. Blomsterstand fra endestillede skud, med 4-8 blostre, som springer ud efter løvspring. Blomsterstilk, tæt stilket kirtelhåret, med rødviolette kirtler, rødviolet. Bæger med afrundede flige, fint håret og tæt stilket kirtelhåret, ca. 1 mm. Krone 5-lappet, rør-tragtformet, med langt smalt rør, udvendigt jævnt stilket kirtelhåret med farvede kirtler som ovenfor og fint håret, klæbrig, duftende, hvid med afskygninger af pink. Kronlapper spidse. Frugtknude tæt håret, kirtelhåret. Støvdragere 5, rager udenfor krone mundingen. Støvtråde fint hårede på de nederste 2/3, hvide. Griffel lige, nederst fint håret, længere end støvdragere, rødviolet med bulet støvfang. Kapsel og frø er endnu ikke opmålte. Hjemmehørende i det sydlige og østlige USA fra Texas og Oklahoma i syd til Maine i nord iflg. (kort) USDA Nat. Res. Cons. Serv. Bemærkninger: Sent blomstrende.