Rh. tashiroi
Beskrivelse med 16 fotos. Foto: Finn Bertelsen. En opret voksende, stedsegrøn busk. Hårdfør i haven. Kviste, bladstilke og blomsterstilke fra starten dækkede af anliggende til udstående, flade brunlige børster. Bladplade elliptisk til omvendt ægformet, læderagtig, med tendens til sammenrulning, til 6 cm. Bladspids spids, med brod. Bladbasis kileformet. Bladoverside på unge blade med spredte brunlige børster, der senere fældes og efterladser hvidlige skægstubbe, blank, mørkegrøn. Bladrand med brune børster. Bladunderside med brune børster på midterribben og mørke spredte skægstubbe på fladen. Blomsterknop tenformet, grønlig. Dækskæl med tætte randbørster og børster langs midterfeltet. Bæger småt med hårede, afrundede flige. Kronen 5 lappet, tragtformet, hvid med rosa skær. Frugtknude tæt dækket af flade børster. Støvdragere (8) 10, glatte. Griffel glat med karmoisinfarvet, let opsvulmet støvfang med bugtet rand. Kapsel snævert ægformet, dækket af tætte børster. Frø med meget små svævevedhæng, 0,9-1,3 mm. Hjemmehørende i Japan og SV Taiwan iflg. Flora of China efloras org.