Rhododendron beesianum
Beskrivelse med 12 fotos. Foto: Finn Bertelsen. Opret voksende busk eller lille træ, stedsegrøn. Skud kraftige, i starten let lodne, senere glatte, med let mørkt farvede, klæbrige knopper. Bladstilk udefter afsmalnende, grønlig eller mørk karmoisin, til 22 mm. Bladplade omvendt lancetformet, til 27 x 7,5 cm. Bladspids tilspidset med brod. Bladbasis afrundet. Bladoverside mørkegrøn, glat, med gullig centralnerve. Bladunderside med tyndt brunligt indumentum af 4-vingede radiate hår. Blomsterknop kugleformet. Blomsterstand med op til 20 blomster, akse til 25 mm. Blomsterstilk rødlig, glat til let håret, til 33 mm. Bæger femfliget, med trekantede flige, få mm. Kronen 5 lappet, bredt klokkeformet, hvid tonet pink, med pink striber, let plettet, med ganeplet. Frugtknude håret. Støvdragere 10, ulige lange, basalt fint hårede. Griffel glat, med opadbøjet grønt støvfang. Kapsel krum, cylindrisk, spredt håret med ?radiate hår, til 35 mm. Frø vingede og med svævevedhæng, 1,9 – 2,5 mm. Oprindelseslokalitet: Xiangcheng county, Sichuan, 3900 m. Hjemmehørende i SV Sichuan, NV Yunnan, SØ Xizang, Kina og NØ Myanmar i (2700-) 3200-4500m ilfg. Flora of China.