Rhododendron augustinii ssp. chasmanthum
Beskrivelse med 24 fotos. Foto: Finn Bertelsen. En tæt grenet, få meter høj, stedsegrøn busk. Hårdfør. Nye skud brunlige, glatte eller puberulent med tætte, fine hår (< 100 my) og spredte skæl. Bladstilk ligeledes puberulent 7-15 mm. Bladplade elliptisk til aflang lancetformet, blank, med brod, til 10 cm. Bladspids tilspidset. Bladbasis but til afrundet spids. Bladoverside mørkegrøn, spredt skællet. Skæl 130-170 my. Bladunderside grågrøn, glat eller med fine hår på midterribben, spredt skællet, skæl 2-5 x diam. i indbyrdes afstand. Skæl gyldne, 190-285 my. Blomsterknop endestillet, tenformet, med spredt skællede og fint randhårede knopskæl. Blomsterstand med 2-6 blomster. Blomsterstilk glat, skællet nær bægeret, 13-18 mm. Bæger med 5 afrunded flige, randhårede og skællede, ca. 1 mm. Krone 5-lappet, bredt tragtformet, spejlsymmetrisk, skællet på ydersiden, håret i svælget, hvid med gyldenbrune ganepletter, ca. 55 mm bred, ca.15 mm dyb (lang). Frugtknude kegleformet, tæt skællet, med 5 kamre, med indsænket griffel, 4,5 mm. Støvdragere 10, ulige lange, basalt hårede, hvide. Griffel glat, jævnt opadbøjet, længere end støvdragere, gullig, 36-40 mm, med omvendt kegleformet, bulet, mørkebrunt støvfang, 1,6 mm. Kapsel cylindrisk, længdefuret, tæt skællet, 14-16 mm. Frø med moderate svævevedhæng, vingeløse, 1,2-1,6 mm. Hjemmehørende i Gansu, Sichuan, Yunnan, Kina, i 1700-3400 (-4200) m iflg. Flora of China efloras org.