Rhododendron rex ssp. rex

En af de få storbladede arter, som er rimelig hårdfør i haven – i godt læ og skygge. Indumentum synes 3-laget: Inderst et tyndt, lyst, filtagtigt lag.Dernæst et lag af brunlige, tragtformede strukturer, der er ‘plantet’ i bundlaget med spidserne nedad. Endelig øverst et løst vævet, farveløst spind. De tragtformede strukturer er typiske for Falconera. Hjemmehørende i SV Sichuan og N Yunnan, 2300 -3300 m (Flora of China, www. efloras.org). Vi fandt arten ved to tilfælde i 2013 – Gesala og Long Zhou Shan og senere i 2018 og 2019 ved Kang Wu nord for Muli.