Rhododendron polylepis

Stedsegrøn busk med meget opret vækstform. Unge skud rødlige, langstrakte, tæt skællede. Bladstilk tæt skællet med mørke skæl, 5-6 mm. Bladplade læderagtig, aflang lancetformet, typisk hvælvet, med mere eller mindre indrullede kanter, med indsunkne nerver og midterribbe, til 10 x 2,1 cm. Bladspids spids, med brod. Bladbasis kileformet. Bladoverside mørk grøn, glat, blank, med spredte skæl der fældes. Bladunderside grågrøn med et rustent skær, tæt skællet. Skæl noget overlappende til ½ x diam. i indbyrdes afstand. To typer skæl: mindre, lysebrune, omkring 230 micrs. (flertallet), dels større, mørkebrune, 340-500 micrs. (spredte). Blomsterstand en skærm med 3-5 blostre, fra endeknopper. Blomsterknop tenformet, knopskæl skællede med fine randhår. Blomsterstilk skællet, rød, til 16 mm. Bæger rødligt, tæt skællet med klare skæl, med afrundede flige, 1,5 mm. Kronen åben tragtformet, spejlsymmetrisk med 5 spidst ægformede lapper, rødviolet til afbleget violet, med ganepletter, med udvendige spredte skæl, 30-35 mm bred, ca. 25 mm dyb. Frugtknude femkantet kegleformet, tæt skællet, med tætte fine børster i overgangen til griffel, med 5 kamre, ca. 4,5 mm. Støvdragere 10, ulige lange, basalt fint hårede, længere end kronen, violette. Griffel let håret ved basis, ellers glat, opadbøjet, brunlig, ca. 25 mm, med omvendt keglestubformet støvfang, 1 mm. Kapsel svagt kegleformet til cylindrisk, tæt skællet og med fine distale børster, ca 12 mm. Frø 0,7-1,0 mm, med svagt udviklede svævevedhæng. Forekomst: S Gansu, S Shaanxi, N til SV Sichuan, Kina ved 1500-3300 m iflg. Flora of China efloras org.