Rhododendron lepidostylum

En lav, udbredt stedsegrøn busk, der er fuldt hårdfør. Unge kviste og bladstilke med siderande beklædt med spredte mørke skæl og 2 mm lange børster. Blade bredt ellipseformede, aromatiske, med mucron. Bladoverside på nyt løv blågrå, med tynd voksagtig belægning, senere mørkegrøn, med let indrullet rand beklædt med børster. Bladunderside lys blålig grøn, skællet med gyldne til brunlige skæl, 0 – 3 x diameteren fra hinanden. Blomsterknop bredt tenformet, gulliggrøn, med skællede dækskæl. Blomsterstilk skællet og håret. Bæger skællet, med afrundede flige, skællede og med randbørster. Kronen tragt-klokkeformet, lys gul, udvendigt skællet, indvendigt med fine, klare børster nær basis og med brunlige eller grønlige ganepletter. Frugtknuden tæt skællet. Støvdragere 10, ulige lange, med fine basale børster, der modsvarer børsterne på kronbladene. Griffel med få basale hår, ellers glat, gradvist opsvulmet og grønfarvet mod støvfanget. Griffel og støvdragere rager længere frem end kronens munding. Kapsel 8 – 10 mm, cylindrisk, skællet. Frø 0,9 – 1,0 mm lange, med små svævevedhæng.Forekomst: V Yunnan, Kina ved 3000 – 3700 m iflg. Flora of China efloras org.