Rhododendron ferrugineum

En lav, lidt udbredt, tæt busk kendt under navnet Rusten Alperose. Fuldt hårdfør. Kviste, bladstilke og blomsterstilke tæt brunskællede. Blade elliptiske eller lanceolate med afrundet spids. Bladoversiden, blank mørkegrøn, med få spredte skæl. Bladundersiden brunlig olivengrøn, som det latinske navn antyder (“rusten”), tæt skællet med brune skæl der rører eller overlapper hinanden. Med lille mucron. Blomsterknop omvendt ægformet, med gule, let skællede dækskæl. Bægeret lille, uden synlige flige, skællet. Kronen rør-tragtformet, lys violet rødlig til rosa. Frugtknuden skællet. Støvdragere dimorfe – 5 korte og 5 lange, med basale farveløse, fine børster, ej længere end kronens tragt. Griffel rødfarvet, glat, lige, med længde som de korte støvdragere, ca. 2 x længden af frugtlegemet, med gulligt, skålformet støvfang med buklet fliget rand. Kapsel ægformet, skællet, 5mm. Frø ca. 1mm lange, med meget små svævevedhæng. Forekomst: Alperne og Pyrenæerne ved 1600 – 2200 m. iflg. IUCNredlist.org.