Rh. cinnabarinum ssp. xanthocodon

En noget opret busk med stedsegrønt løv. Hårdfør i beskyttede omgivelser. Kviste skællede med delvist mørkt farvede, spredte skæl. Bladoversiden blank med spredte skæl siddende med en indbyrdes afstand på 1 – 3 x diameteren. Bladundersiden lys blågrøn, tæt skællet med ulige store, lyse til mørkebrune skæl, rørende hinanden til adskilt 1 x diameteren. Med mucron. Bladene elliptiske, aromatiske. Bladstilken med tilsvarende mørke skæl og meget fine hår. Den endestillede blomsterknop skællet, med knopskæl med fint hårede rande. Blomsterstilk og det lille bæger med bredt afrundede flige, skællet med lyst grønlige skæl. Frugtknuden tæt skællet. Kronen lys gul, voksagtig, klokkeformet, indvendig med skæl og nektar kirtler. Udvendig skælfri. Nedre dele af de gule, ti støvdragere med fine gennemsigtige hår. Griffel glat, gulfarvet og længere end støvdragerne. Støvfang grønt med nektar sekret. Frø ca. 1 mm lange, med små svævevedhæng. Forekomst: Tibet, NØ Indien, Bhutan ved 2900 – 4100 m iflg. Flora of China efloras org.